Vigtige sikkerhedsoplysninger om Basal-IQ-teknologi

Contents

Indikationer for anvendelse

t:slim X2-systemet består af en t:slim X2-insulinpumpe, som indeholder Basal-IQ-teknologi og en CGM. t:slim X2-insulinpumpen er beregnet til subkutan dosering af insulin ved faste og variable hastigheder med henblik på behandling af diabetes mellitus hos personer, der kræver insulin. t:slim X2-insulinpumpen må kun anvendes til kontinuerlig insulindosering og som en del af systemet for t:slim X2-insulinpumpe med Basal-IQ-teknologi.

Når pumpen anvendes sammen med en driftsteknisk kompatibel kontinuerlig glukosemåling (iCGM), kan Basal-IQ-teknologien anvendes til at afbryde insulindosering baseret på CGM-sensormålinger.

Kompatible iCGM'er er angivet på mærkningen af denne enhed.

Pumpen er indikeret til brug på personer, der er mindst 6 år gamle.

Pumpen er beregnet til brug på én person. I henhold til amerikansk lov (USA) må denne anordning udelukkende sælges eller ordineres af en læge.

Pumpen er indikeret til brug sammen med NovoLog/NovoRapid eller Humalog U-100-insulin.

Tilbage til toppen

Kontraindikationer

Pumpen er ikke tilsigtet personer, der ikke kan eller ikke vil:

  • måle blodglukoseniveauer (BG), som anbefalet af en læge
  • tælle kulhydrater (foretrukken, ikke påkrævet)
  • opretholde tilstrækkelige færdigheder i diabetesselvmedicinering
  • se en læge jævnligt.

Brugeren skal også have et tilstrækkeligt godt syn og/eller hørelse til at registrere pumpeadvarslerne.

t:slim X2-pumpen, -senderen og -sensoren skal fjernes før magnetisk resonansbilleddannelse (MRI), CT-scanning eller diatermisk behandling. Udsættes systemet for MRI, CT eller diatermisk behandling, kan komponenterne blive beskadiget.

Tilbage til toppen

Systemadvarsler

/ ! \ Advarsler på t:slim X2-insulinpumpen

Brug IKKE pumpen, før du har læst brugervejledningen. Manglende overholdelse af instruktionerne i brugervejledningen kan resultere i for høj eller for lav insulindosering. Det kan føre til hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG). Spørg din læge, eller kontakt Teknisk kundeservice, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere forståelse for brugen af din pumpe.

Brug IKKE pumpen, før du er øvet i brugen af den med hjælp fra en certificeret træner eller onlinematerialer, hvis du opdaterer din pumpe. Spørg din læge om dine individuelle oplæringsbehov for denne pumpe. Manglende gennemførelse af den nødvendige pumpetræning kan resultere i alvorlig personskade eller død.

Brug KUN din pumpe sammen med U-100 Humalog eller U-100 NovoLog/NovoRapid. Kun U-100 Humalog og NovoLog/NovoRapid er testet og fundet kompatible til brug i pumpen. Anvendelse af insulin med lavere eller højere koncentration kan resultere i for høj eller for lav insulindosering. Det kan føre til hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

Fyld IKKE andre lægemidler eller medicin i pumpereservoiret. Pumpen er udelukkende designet til kontinuerlig, subkutan insulininfusion (CSII) med U-100 Humalog eller U-100 NovoLog/NovoRapid-insulin. Brug af andre lægemidler eller medicin kan beskadige pumpen og resultere i personskade, hvis det blive infunderet.

Brug IKKE pumpen, før du har rådført dig med din læge om, hvilke funktioner der er mest relevante for dig. Kun din læge kan bestemme og hjælpe dig med at justere din basalratio(er), kulhydratratio(er), insulinfølsomhedsfaktor(er), dit BG-mål og insulinens virkningstid. Desuden er det kun din læge, der kan bestemme dine CGM-indstillinger, og hvordan du skal bruge din sensors tendensoplysninger til at hjælpe dig med at administrere din diabetes. Forkerte indstillinger kan resultere i for høj eller for lav insulindosering. Det kan føre til hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

Vær ALTID forberedt på at skulle injicere din insulin på en anden måde, hvis doseringen af en eller anden grund afbrydes. Din pumpe er designet med henblik på pålidelig insulindosering, men fordi den kun anvender hurtigtvirkende insulin, vil du ikke have langtidsvirkende insulin i kroppen. Hvis du ikke har en alternativ metode til insulindosering, kan det medføre et meget højt BG eller diabetisk ketoacidose (DKA).

Brug KUN reservoirer og infusionssæt med matchende forbindelser, og sørg for at følge brugervejledningen. Manglende overholdelse kan resultere i hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

UNDGÅ at placere infusionssættet på ar, knuder, modermærker, strækmærker eller tatoveringer. Placering af infusionssættet på sådanne steder områder kan forårsage hævelse, irritation eller infektion. Dette kan påvirke insulinoptagelsen og forårsage et højt eller lavt BG.

Følg ALTID omhyggeligt brugervejledningen, der følger med dit infusionssæt, for korrekt indføring og passende pleje af indstikssted, da manglende opfyldelse kan resultere i over- eller underinsulindosering eller infektion.

Fyld ALDRIG din slange, imens infusionssættet er forbundet til din krop. Sørg altid for, at infusionssættet ikke længere er tilkoblet kroppen, inden du fylder slangen. Hvis du ikke frakobler infusionssættet fra din krop, inden du fylder slangen, kan det resultere i for høj insulindosering. Det kan føre til hændelser af hypoglykæmi (lavt BG).

Du må ALDRIG genbruge reservoirer eller bruge andre end dem, som er fremstillet af Tandem Diabetes Care. Brug af reservoirer, der ikke er fremstillet af Tandem Diabetes Care, eller genbrug af reservoirer, kan resultere i for høj eller for lav insulindosering. Det kan føre til hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

Drej ALTID slangeforbindelsesstykket imellem reservoirslangen og slangen i infusionssættet en ekstra kvart omdrejning for at sikre, at den er ordentlig fastgjort. En løs forbindelse kan forårsage, at der lækker insulin, hvilket resulterer i for lav insulindosering. Det kan føre til hændelser af hyperglykæmi (højt BG).

UNDGÅ at afkoble slangeforbindelsesstykket imellem reservoirslangen og infusionssættets slange. Hvis forbindelsesstykket løsner sig, skal du frakoble infusionssættet fra kroppen, inden du strammer det. Fjernes det ikke fra kroppen inden tilspænding, kan det resultere i for høj insulindosering. Det kan føre til hypoglykæmi (lavt BG).

Du må IKKE tilføre eller fjerne insulin fra et reservoir, efter det er sat i pumpen. Dette vil resultere i en unøjagtig visning af insulinniveauet på startskærmen, og du kan risikere at løbe tør for insulin, før pumpen registrerer et tomt reservoir. Dette kan forårsage meget højt BG eller diabetisk ketoacidose (DKA).

Sørg for IKKE at dosere en bolus, før du har gennemgået den beregnede bolusværdi på pumpens skærm. Hvis du doserer for meget eller for lidt insulin, kan det forårsage hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG). Du kan altid sætte insulinenhederne op eller ned, inden du beslutter dig for at dosere din bolus.

Sørg for, at små børn (både pumpebrugere og andre børn) IKKE sluger små dele såsom USB-portgummidækslet eller reservoirkomponenter. Små dele kan udgøre en kvælningsfare. Hvis sådanne små komponenter indtages eller sluges, kan de forårsage indre skade eller infektion.

Pumpen indeholder dele (såsom USB-kabel og slange fra infusionssæt), der kan udgøre en strangulerings- eller kvælningsfare. Brug ALTID den korrekte længde infusionsslange, og placer kabler og slanger, så risiko for kvælning minimeres. SØRG FOR, at disse dele opbevares et sikkert sted, når de ikke er i brug.

For patienter, der ikke selv administrerer deres sygdom, skal funktionen Sikkerhedspinkode ALTID være slået til, når pumpen ikke bruges af en omsorgsperson. Funktionen Sikkerhedspinkode skal forhindre utilsigtede skærmtryk og tryk på knapper, der kan føre til insulindosering eller ændringer i pumpens indstillinger. Disse ændringer kan potentielt føre til hypoglykæmiske eller hyperglykæmiske hændelser.

For patienter, hvis sygdom administreres af en omsorgsperson, skal funktionen Hurtig bolus ALTID være slået fra for at undgå utilsigtet bolusdosering.

Hvis Sikkerhedspinkode er slået til, er funktionen Hurtig bolus automatisk deaktiveret. Utilsigtede skærmtryk og tryk på knapper eller manipulering af insulinpumpen kan resultere i for høj eller for lav insulindosering. Det kan føre til hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

/ ! \ Radiologi og medicinske procedurer med dit t:slim X2-system

Meddel ALTID lægen/teknikeren om din diabetes og din pumpe. Hvis du har brug for at afbryde brugen af pumpen på grund af medicinske procedurer, skal du følge lægens instruktioner om erstatning af insulin, du er gået glip af, når du tilslutter pumpen igen. Kontrollér dit BG, før du tager pumpen af og igen, når du tager den på, og behandl høje BG-niveauer (BG) som anbefalet af din læge.

Udsæt IKKE din pumpe, sender eller sensor for:

  • Røntgen
  • CT-scanning
  • Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI)
  • Positronemissionstomografiscanning (PET)
  • Anden udsættelse for stråling

Systemet er ikke MR-sikkert (magnetisk resonans). Du skal tage pumpen, senderen og sensoren af og lægge dem uden for procedurerummet, hvis du skal have foretaget en af ovenstående procedurer.

Udsæt IKKE din pumpe, sender eller sensor for:

  • Placering eller reprogrammering af pacemaker/intern cardioverter-defibrillator (AICD)
  • Hjertekateterisation
  • Nukleare stresstests

Du skal tage pumpen, senderen og sensoren af og lægge dem uden for procedurerummet, hvis du skal have foretaget en af ovenstående medicinske procedurer.

Der er andre procedurer, hvor du bør gå forsigtigt frem:

  • Laserkirurgi – Du kan som regel bære systemet under dette indgreb. Imidlertid kan nogen former for laser give forstyrrelser og få systemet til at gå i alarmtilstand.
  • Fuld narkose – Det afhænger af udstyret, der anvendes, om det er nødvendigt at fjerne dit system. Sørg for at spørge lægen.

Det er ikke nødvendigt at fjerne systemet ved elektrokardiogrammer (EKG'er) og koloskopi. Kontakt Teknisk kundeservice, hvis du har spørgsmål.

Brug IKKE pumpen, hvis du har en lidelse, der efter din læges mening vil udsætte dig for risiko, herunder eventuelle kontraindikationer for brugen af enheder i pumpen i henhold til FDA-mærkning. Eksempler på personer, der ikke bør anvende pumpen, indbefatter personer med ukontrolleret skjoldbruskkirtelsygdom, nyresvigt (f.eks. dialyse eller eGFR < 30), hæmofili eller en anden større blødningsforstyrrelse eller ustabil kardiovaskulær sygdom.

/ ! \ Brug af Dexcom G6 sammen med din t:slim X2-insulinpumpe

IGNORER ikke symptomer på højt og lavt blodsukker. Hvis din sensors glukoseadvarsler og -målinger ikke passer til dine symptomer, skal du måle dit BG med en blodsukkermåler, selvom din sensor ikke befinder sig i det høje eller lave område.

Dexcom G6 CGM må IKKE bruges af gravide kvinder eller personer i dialyse. Systemet er ikke godkendt til brug af gravide kvinder og personer i dialyse og er ikke testet i sådanne brugere. Sensorens glukoseaflæsninger kan være unøjagtige hos disse brugere og resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) og hyperglykæmi (højt BG).

Dexcom G6 CGM må IKKE bruges af kritisk syge patienter. Det vides ikke, hvordan forskellige forhold eller medicin, der er fælles for den kritisk syge bruger, kan påvirke systemets præstationer. Sensorens glukosemålinger kan være unøjagtige hos kritisk syge patienter, og behandlingsbeslutninger udelukkende baseret på sensorens glukoseadvarsler og -målinger kan resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) og hyperglykæmi (højt BG).

Isæt KUN sensoren på abdomen (maven) eller øverste del af ballerne (gælder kun for patienter på 6-17 år). Andre områder er ikke blevet undersøgt og er dermed ikke godkendt. Anvendelse andre steder kan forårsage, at sensorens glukosemålinger er unøjagtige, hvilket kan resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) og hyperglykæmi (højt BG).

Forvent IKKE CGM-advarsler før efter 2-timersopstarten. Du vil IKKE modtage nogen glukoseaflæsninger eller -advarsler fra sensoren, før 2-timersopstarten er færdig. I denne periode kan du risikere ikke at opdage alvorlige hændelser såsom hypoglykæmi (lavt BG) og hyperglykæmi (højt BG).

Brug IKKE din sender, hvis den er beskadiget/revnet. Dette kan medføre en elektrisk sikkerhedsrisiko eller funktionsfejl, som kan forårsage elektrisk stød.

OPBEVAR Dexcom G6 CGM-sensoren ved temperaturer imellem 36 °F (2,2 °C) og 86 °F (30 °C) i hele sensorens livstid. Du kan opbevare sensoren i køleskabet, hvis dets temperaturindstilling er inden for dette temperaturområde. Sensoren må ikke opbevares i en fryser. Ukorrekt opbevaring af sensoren kan forårsage ukorrekte glukosemålinger, og det kan resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) og hyperglykæmi (højt BG).

Lad IKKE små børn holde sensoren, senderen eller sendersætboksen uden opsyn af en voksen. Sensoren og senderen indeholder små dele, der kan udgøre en kvælningsfare. Hold sendersætboksen væk fra små børn – den indeholder en magnet, der ikke må sluges.

Tilbage til toppen

Systemforholdsregler

/!\ Forholdsregler med t:slim X2-pumpen

UNDGÅ at åbne eller forsøge at reparere din insulinpumpe. Pumpen er en forseglet enhed, der kun må åbnes og repareres af Tandem Diabetes Care. Modifikation kan resultere i en sikkerhedsrisiko. Hvis pumpens forsegling er brudt, er den ikke længere vandtæt, og garantien er ikke længere gyldig.

UDSKIFT dit infusionssæt hver 48. til 72. time, som anbefalet af din læge. Vask dine hænder med antibakteriel sæbe, før du håndterer infusionssættet, og rengør indføringsstedet på kroppen grundigt for at undgå infektion. Kontakt din læge, hvis du har symptomer på infektion ved insulininfusionsstedet.

Sørg for ALTID at fjerne alle luftbobler fra pumpen, inden insulindosering påbegyndes. Sørg for, at der ikke er nogen luftbobler, når du trækker insulin op i påfyldningssprøjten, hold pumpen med den hvide fyldport opad, når du fylder slangen, og sørg for, at der ikke er luftbobler i slangen. Luft i systemet tager pladsen for insulinen og kan påvirke insulindoseringen.

KONTROLLÉR infusionsstedet dagligt for at sikre, at det sidder rigtigt uden at lække. SKIFT infusionssted, hvis du kan se lækager rundt om stedet. Uegnet infusionssted eller lækager omkring infusionsstedet kan resultere i underlevering af insulin.

KONTROLLÉR dagligt infusionssættets slange for lækager, luftbobler og knæk. Luft, lækager eller knæk i slangen kan begrænse eller standse insulindosering og resultere i for lav insulindosering.

KONTROLLÉR dagligt slangeforbindelsesstykket imellem reservoirslangen og slangen i infusionssættet for at sikre, at det er tæt og ordentligt fastgjort. Lækager rundt om slangeforbindelsesstykket kan resultere i for lav insulindosering.

UNDGÅ at skifte infusionssættet lige inden sengetid eller i tilfælde, hvor du ikke kan måle dit BG 1-2 timer, efter et nyt infusionssæt er indført. Det er vigtigt at bekræfte, at infusionssættet er indført korrekt og doserer insulin. Det er også vigtigt at reagere hurtigt på eventuelle problemer med indførelsen for at sikre fortsat insulindosering.

Kontrollér ALTID, før du går i seng, om dit reservoir har nok insulin til hele natten. Hvis du sover, kan du ikke høre alarmen for tomt reservoir og går glip af dele af din basale insulindosering.

KONTROLLÉR din pumpes personlige indstillinger jævnligt for at sikre, at de er korrekte. Forkerte indstillinger kan resultere i for høj eller for lav insulindosering. Rådfør dig om nødvendigt med din læge.

Sørg ALTID for, at det rigtige klokkeslæt og dato er indstillet på insulinpumpen. Ukorrekt klokkeslæt og dato kan påvirke sikker insulindosering. Kontrollér altid, at AM/PM er indstillet korrekt ved indstilling af klokkeslæt. AM skal bruges fra midnat indtil 11.59 AM. PM skal bruges fra middag til 23.59 PM.

BEKRÆFT, at skærmen tænder, du hører nogle biplyde, føler pumpen vibrere og ser den grønne LED-lampe blinke rundt om kanten af knappen Skærm til/Hurtig bolus, når du tilslutter en strømkilde til USB-porten. Disse funktioner bruges til at gøre dig opmærksom på advarsler, alarmer og andre forhold, der kræver din opmærksomhed. Hvis funktionerne ikke fungerer, skal du stoppe brugen af pumpen og kontakte Teknisk kundeservice.

KONTROLLÉR jævnligt din pumpe for potentielle alarmforhold, der kan opstå. Det er vigtigt at være opmærksom på forhold, som kan påvirke insulindosering og kræver din opmærksomhed, så du kan reagere hurtigst muligt.

Brug IKKE vibrationsfunktionen til advarsler og alarmer, når du sover, medmindre din læge har anvist det. Når lydstyrken for advarsler og alarmer er sat til høj, er det med til at sikre, at du ikke går glip af en advarsel eller en alarm.

Se ALTID på skærmen for at bekræfte korrekt programmering af bolusmængde, når du anvender funktionen Hurtig bolus for første gang. Når du kigger på skærmen, sikres det, at du bruger bip/vibrationskommandoerne korrekt til programmering af den tilsigtede bolusmængde.

Brug IKKE din pumpe, hvis du tror, den kan være blevet beskadiget af at være blevet tabt eller stødt mod en hård overflade. Bekræft, at systemet fungerer korrekt ved at tilslutte en strømkilde til USB-porten og bekræfte, at skærmen tænder, du hører nogle biplyde, føler pumpen vibrere og ser den grønne LED-lampe blinke rundt om kanten af knappen Skærm til/Hurtig bolus. Hvis du er usikker på, om pumpen er beskadiget, skal du stoppe al brug og kontakte Teknisk kundesupport.

UNDGÅ at udsætte din pumpe for temperaturer under 40 °F (5 °C) eller over 99 °F (37 °C). Insulin kan fryse ved lave temperaturer, og nedbrydes ved høje temperaturer. Insulin, der har været udsat for forhold, der ikke ligger inden for producentens anbefalinger, kan påvirke pumpens sikkerhed og ydeevne.

UNDGÅ at nedsænke pumpen i væske med en dybde af 3 fod (0,91 m) eller mere i mere end 30 minutter (IPX7-klassificering). Hvis din pumpe har været udsat for væske ud over disse grænser, skal du kontrollere, om der er tegn på indtrængt væske. Hvis der er tegn på væskeindtrængen, skal du stoppe al brug af pumpen og kontakte Teknisk kundesupport.

UNDGÅ områder, hvor der kan være brændbare anæstetika eller eksplosive gasser. Pumpen er ikke egnet til brug i sådanne områder, da der er risiko for eksplosion. Tag pumpen af, hvis du skal igennem sådanne områder.

SØRG FOR ikke at bevæge dig længere væk, end USB-kablet kan nå, når du er forbundet med pumpen og en opladningskilde. Bevæger du dig længere væk, end USB-kablet kan nå, kan det medføre, at kanylen trækkes ud af infusionsstedet. Af denne grund kan det ikke anbefales at oplade pumpen, mens du sover.

FRAKOBL infusionssættet fra kroppen, når du er på rutsjebaner og andre forlystelser med høj hastighed og tyngdekraft. Hurtige ændringer i højde eller tyngdekraft kan påvirke insulindoseringen og forårsage skade.

FRAKOBL infusionssættet fra kroppen, før du flyver med fly uden tryk i kabinen eller fly, der bruges til aerobatik eller kampsimulering (tryk eller ej). Hurtige ændringer i højde eller tyngdekraft kan påvirke insulindoseringen og forårsage skade.

RÅDFØR dig med din læge angående livsstilsændringer såsom vægtøgning eller -tab og træningsstart eller -stop. Dit insulin behov kan ændre sig som følge af livsstilændringer. Din basalratio(er) og andre indstillinger skal eventuelt justeres.

KONTROLLÉR dit BG ved hjælp af en blodsukkermåler efter en gradvis stigning på op til 1.000 fod (305 meter), hvis du f.eks. står på ski eller kører på en bjergvej. Doseringsnøjagtighed kan variere op til 15 %, indtil 3 enheder af den samlede insulin er blevet doseret, eller højden er ændret med mere end 1.000 fod (305 meter). Ændringer i doseringsnøjagtighed kan påvirke insulindoseringen og forårsage personskade.

Rådfør dig ALTID med din læge, og få specifikke retningslinjer, hvis du af en eller anden grund vil eller er nødt til at tage pumpen af. Afhængigt af hvor lang tid og af hvilken grund du er koblet fra, skal du måske erstatte den basale insulindosering og/eller bolusinsulindosering, du er gået glip af. Kontrollér dit BG, før du tager pumpen af og igen, når du tager den på, og behandl høje BG-niveauer (BG) som anbefalet af din læge.

SØRG FOR, at en garantiudskiftet pumpe har dine personlige indstillinger for insulindosering programmeret, inden du bruger pumpen. Hvis du ikke indtaster dine insulinindstillinger, kan det resultere i for høj eller for lav insulindosering. Det kan føre til hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG). Rådfør dig om nødvendigt med din læge.

Mobiltelefoner kan forstyrre din pumpes elektronik, hvis de bæres i nærheden af systemet. Det anbefales, at din pumpe og mobiltelefon bæres med en afstand på mindst 6,4 tommer (16,3 cm) fra hinanden.

Bortskaf ALTID brugte komponenter, såsom reservoirer, sprøjter, nåle, infusionssæt og CGM-sensorer efter din læges anvisninger. Vask dine hænder grundigt efter håndtering af brugte komponenter.

/ ! \ Brug af Dexcom G6 CGM sammen med din t:slim X2-insulinpumpe

UNDGÅ at åbne sensorens pakke, før du har vasket dine hænder med sæbe og vand og tørret dem. Du kan kontaminere indføringsstedet og få en infektion, hvis du har beskidte hænder, når du indfører sensoren.

Indfør IKKE sensoren , før du har renset huden med en topisk antimikrobiel opløsning, såsom isopropylalkohol, og lad huden tørre. Indføring igennem uren hud kan forårsage infektion. Indfør ikke sensoren, før det rensede område er tørt, så sensorens klæbemiddel kan klæbe.

UNDGÅ at bruge det samme sted flere gange. Rotér sensorplaceringsstedet, og brug ikke det samme sted til to sensorsessioner i træk. Brug af det samme sted kan give ar eller hudirritation.

UNDGÅ at indføre sensoren steder, hvor der er risiko for, at den bliver slået, skubbet eller trykket, eller hudområder med ardannelse, tatoveringer eller irritation, da disse ikke er ideelle steder til måling af glukose. Indføring sådanne steder kan påvirke sensorens præcision og resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) og hyperglykæmi (højt BG).

UNDGÅ at injicere insulin eller placere et infusionssæt inden for 3 tommer (7,6 cm) af sensoren. Insulinen kan påvirke sensorens præcision og resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) og hyperglykæmi (højt BG).

Brug IKKE sensoren, hvis dens sterile emballage er blevet beskadiget eller er åben. Brug af en usteril sensor kan forårsage infektion.

Sørg for ALTID at indtaste den nøjagtige BG-værdi fra din BG-målers skærm inden for 5 minutter af en omhyggeligt foretaget BG-måling ved kalibrering af Dexcom G6 CGM. Indtast ikke sensorens glukoseaflæsninger for kalibrering. Indtastning af forkerte BG-værdier, BG-værdier der er hentet mere end 5 minutter før indtastning, eller sensorens glukosemålinger kan påvirke nøjagtigheden af sensoren og resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

Sørg for IKKE at kalibrere, hvis dit BG ændrer sig hurtigt, typisk mere end 0,1 mmol/L pr. minut. Sørg for ikke at kalibrere, når din modtagerskærm viser en stigende eller faldende enkelt- eller dobbeltpil, da det betyder, at BG er hurtigt stigende eller faldende. Kalibrering under markante blodsukkerstigninger eller -fald kan påvirke sensorens nøjagtighed og resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

Dexcom G6 CGM-systemets præcision kan blive påvirket, hvis dit glukoseniveau ændrer sig markant hurtigt (f.eks. 0,1 til 0,2 mmol/L/min eller mere end 0,2 mmol/L hvert minut), såsom under træning eller efter måltider.

UNDGÅ, at senderen og pumpen er mere end 20 fod (6 meter) fra hinanden. Afstanden fra sender til pumpe kan være op til 20 fod (6 meter) uden hindringer. Trådløs kommunikation fungerer ikke godt igennem vand, så rækkevidden er kortere, hvis du befinder dig i en swimmingpool, et badekar eller på en vandseng osv. For at sikre kommunikation anbefales det, at du vender din pumpeskærm ud og væk fra kroppen og bærer pumpen på samme side af kroppen, som du bærer din CGM. Hindringstyper afviger og er ikke testet. Hvis din sender og pumpe er længere fra hinanden end 20 fod (6 meter) eller der er en blokering imellem dem, kan de muligvis ikke kommunikere eller kommunikationsafstanden kan være kortere og resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser som hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

Brug IKKE blod fra alternative BG-prøvesteder (blod fra håndfladen eller underarmen etc.) til kalibrering. BG-værdier fra alternative prøvesteder kan være forskellige fra dem, der er taget fra et fingerstik, og de repræsenterer muligvis ikke en præcis BG-værdi. Brug kun en BG-værdi fra et stik i fingeren til kalibrering. Værdier fra alternative indstikssteder kan påvirke sensorens nøjagtighed og resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser af hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

SØRG FOR, at en garantiudskiftet pumpe har dit sender-id programmeret, inden du bruger systemet. Pumpen kan ikke kommunikere med senderen, hvis sender-id'et ikke er indtastet. Hvis pumpen og senderen ikke kommunikerer, vil du ikke modtage glukoseaflæsninger fra sensoren, hvilket kan resultere i, at du ikke opdager alvorlige hændelser som hypoglykæmi (lavt BG) eller hyperglykæmi (højt BG).

Bortskaf IKKE senderen. Den er genanvendelig. Du bruger den samme sender til sessionerne, indtil senderens batteriliv er slut.

Dexcom G6-sensoren er ikke kompatibel med ældre versioner af sendere og modtagere. Undgå at blande sendere, modtagere og sensorer fra forskellige generationer.

Potentielle fordele ved at bruge systemet

Potentielle fordele ved at bruge pumpen

Pumpen har en doseringsfunktion, der automatisk doserer basal insulin og bolusinsulin. Dosering kan finjusteres baseret på op til 6 brugerdefinerede, personlige profiler, hver med op til 16 tidsbaserede indstillinger for basalratio, kulhydratratio, insulinfølsomhedsfaktor og BG-mål. Derudover giver funktionen midlertidig basal mulighed for at programmere en midlertidig basalrate ændring i op til 72 timer.

Pumpen giver dig mulighed for at dosere hele bolus på én gang eller en procentdel af bolus over en længere periode uden at skulle bruge flere menuer. Du kan også programmere en bolus mere diskret ved hjælp af funktionen Hurtig bolus, som kan bruges uden at se på pumpen, og som kan programmeres i trin af enten insulinenheder eller gram kulhydrat.

Fra bolusskærmen giver funktionen ”Regnemaskinen i en regnemaskine” dig mulighed for at indtaste flere kulhydratværdier og lægge dem sammen. Insulinpumpens bolusregnemaskine vil anbefale en bolus baseret på hele mængden af angivne kulhydrater og kan bidrage til at eliminere gætteri.

Insulinpumpen registrerer mængden af aktivt insulin fra måltids- og korrektionsboluser (IOB). Når du programmerer yderligere måltids- eller korrektionsboluser, trækker pumpen mængden af IOB fra den anbefalede bolus, hvis din BG er under målet i din aktive personlige profil. Dette kan være med til at forhindre ophobning, som kan føre til insulinchok (lavt BG).

Du kan programmere en række påmindelser, der vil bede dig om at måle dit BG igen efter indtastningen af et lavt eller højt BG, samt en ”Påmindelse om glemt måltidsbolus”, som vil meddele dig, hvis en bolus ikke er indtastet inden for en bestemt tidsperiode. Hvis disse påmindelser er aktiveret, kan de være med til at reducere sandsynligheden for, at du glemmer at tjekke dit BG eller bolus til måltider.

Du kan se en række data direkte på din skærm, herunder tidspunktet for og sidste bolusmængde, samlet daglige insulindosering såvel som inddelingen i basalbolus, måltidsbolus og korrektionsbolus.

Potentielle fordele ved at bruge t:slim X2-systemet

Din pumpe kan, når den er parret med Dexcom G6-sender og -sensor, modtage CGM-målinger vist på en tendensgraf på Start-skærmen hver 5 minutter. Du kan også programmere din pumpe til at meddele dig, når dine CGM-målinger er over eller under et bestemt niveau eller stiger og falder meget hurtigt. I modsætning til aflæsningerne fra en almindelig blodsukkermåler giver CGM-aflæsninger dig mulighed for at se tendenser i realtid og indsamle oplysninger på tidspunkter, hvor du ellers ikke kan kontrollere dit blodsukker, f.eks. mens du sover. Disse oplysninger kan være nyttige for dig og din læge, når du overvejer at ændre i din behandling. Derudover kan de programmerbare advarsler hjælpe dig med at bemærke potentielt lave eller høje BG-værdier hurtigere, end hvis du kun bruger en blodsukkermåler.

CGM har i flere studier vist sig at øge den tid du befinder dig inden for dit målglukoseområde uden at øge den tid, der er over eller under dit målområde. Forsøgspersonerne i disse undersøgelser havde bedre diabeteskontrol (lavere A1C-værdier, reduceret glykæmisk variabilitet og tid brugt i lave og høje BG-områder)1, 2, 3, som kan bidrage til at reducere diabetesrelaterede komplikationer.4, 5 Sådanne fordele er især tydelige, når CGM anvendes i realtid mindst 6 dage om ugen2 og opretholdes over tid.6 I nogle tilfælde oplevede patienterne forøget livskvalitet og sindsro ved brug af CGM i realtid og rapporterede høj tilfredshed med CGM.7

Potentielle risici ved brug af systemet

Som med enhver medicinsk enhed er der risici forbundet med brugen af pumpen. Mange af risiciene er almindelige for insulinbehandling generelt, men der er yderligere risici forbundet med kontinuerlig insulininfusion og kontinuerlig glukoseovervågning. Det er afgørende for sikker drift af dit system, at du læser og følger brugervejledningen. Rådfør dig med din læge om, hvordan sådanne risici kan påvirke dig.

Indføring og brug af et infusionssæt kan forårsage infektion, blødning, smerte eller hudirritation (rødme, hævelse, blå mærker, kløe, ardannelse eller misfarvning af huden).

Der er en mindre risiko for, at et kanylefragment fra infusionssættet kan sætte sig fast under din hud, hvis kanylen knækker, mens du har den på. Hvis du mener, at en kanylen er knækket under din hud, skal du kontakte din læge og ringe til Teknisk kundeservice.

Andre risici forbundet med infusionssæt omfatter okklusioner og luftbobler i slangen, der kan påvirke insulindoseringen.

Risici, der kan være forårsaget af pumpesvigt omfatter følgende:

  • mulig hypoglykæmi (lavt BG) fra for høj insulindosering på grund af hardwarefejl
  • hyperglykæmi (højt BG) og ketose, der muligvis fører til diabetisk ketoacidose (DKA) på grund af pumpesvigt, der resulterer i ophør af insulindosering på grund af hardwarefejl eller softwareanomali.

Potentielle risici ved at bruge t:slim X2-systemet

Indføring af sensor og påklæbning af plaster kan forårsage infektion, blødning, smerte og hudirritation (rødme, hævelse, blå mærker, kløe, ardannelse eller misfarvning af huden).

Der er en mindre risiko for, at et fragment af en sensorledning kan sætte sig under din hud, hvis sensorledningen knækker, mens du har den på. Hvis du tror, at en sensorledning er knækket under din hud, skal du kontakte din læge og ringe til Teknisk kundeservice.

  • Du får ikke glukoseadvarlser fra sensoren, hvis advarselsfunktionen er deaktiveret, din sender og pumpe er uden for område, eller din pumpe ikke viser sensorens glukosemålinger. Det er ikke sikkert, at du er opmærksom på advarsler, hvis du ikke kan høre dem eller føle vibratoren.
  • Der følger en række risici som følge af, at Dexcom G6 CGM aflæser væsken under huden (interstitiel væske) i stedet for blodet. Der er forskel på, hvordan glukose måles i blodet i forhold til, hvordan det måles i interstitiel væske, og glukose optages langsommere i interstitiel væske end den gør i blodet, hvilket kan give CGM-målinger, der er forsinkede i forhold til målinger fra en blodsukkermåler.

Tilbage til toppen

Samarbejdet med din læge

Alle kliniske termer, der anvendes i denne brugervejledning, er baseret på den antagelse, at din læge har oplyst dig om termerne, og hvordan de gælder for dig i håndteringen af din diabetes. Din læge kan hjælpe dig med at sætte nogle retningslinjer for diabeteshåndtering, som passer bedst til din livsstil og dine behov.

Inden brug af pumpen skal du rådføre dig med din læge om, hvilke funktioner der er mest relevante for dig. Kun din læge kan bestemme og hjælpe dig med at justere din basalrate(r), insulin-til-kulhydratratio(er), inslinfølsomhedsfaktor(er), BG-mål og insulinvirkningens varighed. Desuden er det kun din læge, der kan bestemme dine CGM-indstillinger, og hvordan du skal bruge din sensors tendensoplysninger til at hjælpe dig med at administrere din diabetes.

Nødsæt

Sørg for, at du altid har en insulinsprøjte og en flaske med insulin eller en fyldt insulinpen med dig som backup til nødsituationer. Du bør også altid have et egnet nødsæt på dig. Tal med din læge om, hvad et sådan nødsæt skal indeholde.

Ting, du skal have med dig til hverdag:

  • Redskaber til blodsukkermåling: måler, strimler, kontrolopløsning, lancetter, batterier til måler
  • Hurtigtvirkende kulhydrater til behandlingen af lavt blodsukker
  • Ekstra snack til længerevarende dækning end hurtigtvirkende kulhydrat
  • Glukagonnødsæt
  • Hurtigtvirkende insulin og sprøjter eller en fyldt insulinpen
  • Infusionssæt (mindst 2)
  • Reservoirer til insulinpumpe (mindst 2)
  • Produkter til forberedelse af infusionssted (antiseptiske servietter, hudklæbemiddel)
  • Diabetesidentifikationskort eller -smykke

Verifikation af korrekt funktionalitet

Der følger en strømforsyning (vekselstrømsadapter med micro-USB-konnektor) med pumpen. Inden du tager pumpen i brug, skal du sørge for, at der sker følgende, når du forbinder en strømforsyning med USB-porten på din pumpe:

  • Der lyder en advarselslyd
  • Du ser det grønne lys fra kanten omkring knappen Skærm til/Hurtig bolus
  • Du føler vibrationen fra advarslen
  • Du ser et opladersymbol (lyn) på batteriniveauindikatoren

Derudover skal du inden brug af pumpen sikre dig følgende:

  • Tryk på knappen Skærm til/Hurtig bolus for at tænde for skærmen, så du kan se det viste
  • Når skærmen er tændt, reagerer berøringsskærmen på lette tryk med fingeren

/!\ FORHOLDSREGEL:

BEKRÆFT, at skærmen tænder, du hører nogle biplyde, føler pumpen vibrere og ser den grønne LED-lampe blinke rundt om kanten af knappen Skærm til/Hurtig bolus, når du tilslutter en strømkilde til USB-porten. Disse funktioner bruges til at gøre dig opmærksom på advarsler, alarmer og andre forhold, der kræver din opmærksomhed. Hvis funktionerne ikke fungerer, skal du stoppe brugen af pumpen og kontakte Teknisk kundeservice.

Trådløs sameksistens og datasikkerhed

Systemet er designet til at fungere sikkert og effektivt i nærheden af trådløse enheder, der typisk findes derhjemme, på arbejdet, i butikker og i fritidstilbud, hvor daglige aktiviteter opstår.

Systemet er designet til kun at sende og acceptere kommunikation via trådløs Bluetooth-teknologi. Der er ingen kommunikation, før du indtaster de relevante brugeroplysninger i pumpen.

Systemet og systemkomponenterne sikrer datasikkerhed med proprietære midler og dataintegritet ved hjælp af fejlkontrolprocesser, såsom kontrol af cyklisk redundans.

References

1. Garg S, Zisser H, Schwartz S, Bailey T, Kaplan R, Ellis S, Jovanovic L. Improvement in glycemic excursions with a transcutaneous, real-time continuous glucose sensor: a randomized controlled trial. Diabetes Care. 2006;29(1):44-50.
2. JDRF CGM Study Group. Continuous Glucose Monitoring and Intensive Treatment of Type 1 Diabetes. N Engl J Med. 2008;359:1464-76.
3. Battelino T, Moshe P, Bratina N, et al. Effect of continuous glucose monitoring of hypoglycemia in type 1 diabetes. Diabetes Care. 2011;34(4):795-800.
4. The Diabetes Control and Complications Research Group. The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of long-term complications of insulin-dependent diabetes mellitus. N Engl J Med. 1993;329:977-986.
5. Ohkubo Y, Kishikawa H, Araki E, et al. Intensive insulin therapy prevents progression of diabetic microvascular complications in Japanese patients with non-insulin dependent diabetes mellitus: a randomized prospective 6-year study. Diabetes Res Clin Pract. 1995;28(2):103-117.
6. JDRF CGM Study Group. Sustained Benefit of Continuous Glucose Monitoring on A1c, Glucose Profiles, and Hypoglycemia in Adults With Type 1 Diabetes. Diabetes Care. 2009;32(11):2047-2049.
7. JDRF CGM Study Group. Quality-of-Life Measures in Children and Adults With Type 1 Diabetes. Diabetes Care. 2010;33(10):2175-2177.